Klima – det nye sort - af Helle Poulsen, Ida Burchard, Helene Bjergvang og Julia Emilie Hansen.
Unge har i dag mange præferencer, om hvad der iscenesættes som spændende, interessant, vedkommende og vedrørende. En fordom vil hævde, at unge i dag har nok i sig selv, er følelsesmæssigt afstumpede og ikke mindst egocentrerede. Når det kommer til global opvarmning, teorier om stigende vandstande, smeltende fastlandsis og deres egne børns fremtid, interesserer de unge sig så overhovedet for, hvad der foregår i verden omkring dem? Hvad får børn og unge til at handle og tage stilling til klimaforandringer? Redaktionen på GECN har taget de unges briller på og vil se på tre tiltag, som er vores bud på, hvad der kunne få børn og unge op på klimacyklen og spænde den CO2-frie hjelm. Efterlyses: mere info! En måde hvorpå man kan øge de unges interesse i klimadebatten på, er først og fremmest at informere dem om, hvad det er, der sker i verdens klima og hvilke forandringer vi går i møde. Der er naturligvis mange bud på, hvordan kloden kommer til at se ud i fremtiden, og hvor hurtigt dette kommer til at ske. En ting er dog sikkert og vist – nemlig at kloden forandrer sig. Det har den altid gjort. Men det er også sikkert, at vores store CO2-udledning har stor betydning for de enorme klimaforandringer der konstant sker.
Disse ændringer kommer ikke nødvendigvis til at påvirke vores generation, men det er ændringer der får betydning for de unge og disses børn og børnebørn. Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor de unge ikke griber mere ind i klimadebatten – det er jo dem og deres efterkommere, som det kommer til at påvirke. For at ændre dette, ser vi det derfor nødvendigt at ”ramme”, eller rettere fange, de unges opmærksomhed på områder, der har interesse for dem. Et af de områder kunne være deres store forbrug af elektronisk udstyr.
Hverdagselektronik og CO2
De fleste børn og unge har i dag en computer, en iPhone, en spillekonsol eller andet elektronisk udstyr, men meget få ved, hvor meget CO2, der udledes for at producere disse apparater, og hvor meget CO2 de selv udleder ved brugen af dem. Man kunne derfor lave en øvelse i f.eks. Fysik/kemi eller Geografi i folkeskolen, hvor eleverne skal undersøge, hvor meget CO2 forskellige såkaldte hverdagselektroniske apparater udleder og allerede har udledt, når de havner på hylderne i butikkerne. På den måde vil eleverne få en forståelse for, hvilken mængde CO2 ét enkelt apparat udleder, og hvilken betydning det har for klimaet.
Spar, spar, spar…bonus
Et andet fokusområde, der kunne skabe debat hos børn og unge, kunne være at ramme dem på pengepungen. Der er efterhånden lavet mange tv-programmer, hvor man tager ud og lærer familier om, hvordan man gør sit hus mere klimavenligt og viser dem, hvor mange besparelser de kan erhverve ved at skrue ned for CO2-udledningen. Her kunne man derfor med fordel informere de unge om, hvor mange penge de kunne spare ved f.eks. blot at slukke på kontakten når de ikke ser tv, spiller computer eller noget så simpelt som slukke lyset når de forlader et rum. Dette er dog en opgave, der afhænger mere af forældrenes opdragelse af børnene, men et tiltag kunne være, at man kunne undersøge, hvor mange penge man kunne spare på årsbasis, og de penge der blev sparet, kunne bruges som en slags opsparing for de unge, så de kunne spare op til noget de godt kunne tænke sig. På denne måde skabes der en naturlig motivation hos de unge.
Gør det ”smart”
Alt i alt handler det om at gøre klimadebatten in for børn og unge. For næsten alt i deres hverdag omhandler image og hierarki i ”gruppen”. En måde at gøre dét på, kunne være at lade eleverne lave grundige baggrundsundersøgelser om et valgfrit klimaemne, hvorefter der skal laves en større opgave om dette emne. Det behøver ikke at være en tør skriftlig opgave, men kan være i form af en debat, optagelser på film eller indspillet som lyrik på en cd, som lægges på skolens hjemmeside. På den måde bliver klimaundervisning sjov, og forhåbentlig vil nogle elever blive så fanget af deres eget og kammeraternes emner, at de har lært noget, som de vil tage med i deres videre liv, og senere uddanne deres egne børn til at passe på vores herlige jord.
Hvad hvis nu vi ikke gør noget?
En ting, der står meget klart i denne debat er, at vi er nødt til at informere om worst case scanario – simpelthen vise de unge, hvordan verden kan blive, hvis det værst tænkelige sker. På den måde er de nødt til, at tage stilling til, hvorvidt de ønsker kloden skal se ud fremover. Man kan vise dem billeder af, hvordan de stigende vandstande vil påvirke de områder hvor de bor, og hvor lidt land der rent faktisk vil forblive, hvis de ikke forholder sig til klimatilpasninger.
Så hvad der skal til for at gøre klodens fremtid relevant for de kommende verdensborgere og beslutningstagere, er kun et spørgsmål om, hvordan man opvarmer det til et topinteressant emne.
- af Helle Poulsen, Ida Burchard, Helene Bjergvang og Julia Emilie Hansen.
Unge har i dag mange præferencer, om hvad der iscenesættes som spændende, interessant, vedkommende og vedrørende. En fordom vil hævde, at unge i dag har nok i sig selv, er følelsesmæssigt afstumpede og ikke mindst egocentrerede.
Når det kommer til global opvarmning, teorier om stigende vandstande, smeltende fastlandsis og deres egne børns fremtid, interesserer de unge sig så overhovedet for, hvad der foregår i verden omkring dem?
Hvad får børn og unge til at handle og tage stilling til klimaforandringer?
Redaktionen på GECN har taget de unges briller på og vil se på tre tiltag, som er vores bud på, hvad der kunne få børn og unge op på klimacyklen og spænde den CO2-frie hjelm.
Efterlyses: mere info!
En måde hvorpå man kan øge de unges interesse i klimadebatten på, er først og fremmest at informere dem om, hvad det er, der sker i verdens klima og hvilke forandringer vi går i møde. Der er naturligvis mange bud på, hvordan kloden kommer til at se ud i fremtiden, og hvor hurtigt dette kommer til at ske. En ting er dog sikkert og vist – nemlig at kloden forandrer sig. Det har den altid gjort. Men det er også sikkert, at vores store CO2-udledning har stor betydning
for de enorme klimaforandringer der konstant sker.
Disse ændringer kommer ikke nødvendigvis til at påvirke vores generation, men det er ændringer der får betydning for de unge og disses børn og børnebørn. Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor de unge ikke griber mere ind i klimadebatten – det er jo dem og deres efterkommere, som det kommer til at påvirke. For at ændre dette, ser vi det derfor nødvendigt at ”ramme”, eller rettere fange, de unges opmærksomhed på områder, der har interesse for dem. Et af de områder kunne være deres store forbrug af elektronisk udstyr.
Hverdagselektronik og CO2
De fleste børn og unge har i dag en computer, en iPhone, en spillekonsol eller andet elektronisk udstyr, men meget få ved, hvor meget CO2, der udledes for at producere disse apparater, og hvor meget CO2 de selv udleder ved brugen af dem. Man kunne derfor lave en øvelse i f.eks. Fysik/kemi eller Geografi i folkeskolen, hvor eleverne skal undersøge, hvor meget CO2 forskellige såkaldte hverdagselektroniske apparater udleder og allerede har udledt, når de havner på hylderne i butikkerne. På den måde vil eleverne få en forståelse for, hvilken mængde CO2 ét enkelt apparat udleder, og hvilken betydning det har for klimaet.
Spar, spar, spar…bonus
Et andet fokusområde, der kunne skabe debat hos børn og unge, kunne være at ramme dem på pengepungen. Der er efterhånden lavet mange tv-programmer, hvor man tager ud og lærer familier om, hvordan man gør sit hus mere klimavenligt og viser dem, hvor mange besparelser de kan erhverve ved at skrue ned for CO2-udledningen. Her kunne man derfor med fordel informere de unge om, hvor mange penge de kunne spare ved f.eks. blot at slukke på kontakten når de ikke ser tv, spiller computer eller noget så simpelt som slukke lyset når de forlader et rum. Dette er dog en opgave, der afhænger mere af forældrenes opdragelse af børnene, men et tiltag kunne være, at man kunne undersøge, hvor mange penge man kunne spare på årsbasis, og de penge der blev sparet, kunne bruges som en slags opsparing for de unge, så de kunne spare op til noget de godt kunne tænke sig. På denne måde skabes der en naturlig motivation hos de unge.
Gør det ”smart”
Alt i alt handler det om at gøre klimadebatten in for børn og unge. For næsten alt i deres hverdag omhandler image og hierarki i ”gruppen”. En måde at gøre dét på, kunne være at lade eleverne lave grundige baggrundsundersøgelser om et valgfrit klimaemne, hvorefter der skal laves en større opgave om dette emne. Det behøver ikke at være en tør skriftlig opgave, men kan være i
form af en debat, optagelser på film eller indspillet som lyrik på en cd, som lægges på skolens hjemmeside. På den måde bliver klimaundervisning sjov, og forhåbentlig vil nogle elever blive så fanget af deres eget og kammeraternes emner, at de har lært noget, som de vil tage med i deres videre liv, og senere uddanne deres egne børn til at passe på vores herlige jord.
Hvad hvis nu vi ikke gør noget?
En ting, der står meget klart i denne debat er, at vi er nødt til at informere om worst case scanario – simpelthen vise de unge, hvordan verden kan blive, hvis det værst tænkelige sker. På den måde er de nødt til, at tage stilling til, hvorvidt de ønsker kloden skal se ud fremover. Man kan vise dem billeder af, hvordan de stigende vandstande vil påvirke de områder hvor de bor, og hvor lidt land der rent faktisk vil forblive, hvis de ikke forholder sig til klimatilpasninger.
Så hvad der skal til for at gøre klodens fremtid relevant for de kommende verdensborgere og beslutningstagere, er kun et spørgsmål om, hvordan man opvarmer det til et topinteressant emne.